Hey! Dette er en personlig blog, for de opskrifter der af og til popper op, der hvor jeg nu bor, og som jeg har lyst til at gemme, så jeg nemt kan finde dem igen. Opskrifterne er 100% veganske, så økologiske som muligt og laves ud fra et SU budget. Du er velkommen til at følge med. :-)

tirsdag den 27. januar 2015

Bønnespread til sandwich

Ingredienser:

Kidneybønner
Timian
Friskkværnet peber
Lidt grøntsagsboullion
Saft fra 1/2 citron
1-2 tsk soja sovs

Fremgangsmetode:

Blend alt sammen i en foodprocessor - servér på sandwich!

Jeg selv lavede en sandwich med revet gulerod og artiskok.
Der kunne evt. tilføjes hvidløg, bruges andre bønner eller kikærter! Måske tahin. Enjoy.

mandag den 12. januar 2015

Ris med søde stegte grøntsager

Ingredienser:
(1 person)
2 gulerødder
2 rødløg
1 rød peberfrugt
En halv citron til saft
1 tsk sukker
1 tsk salt
Olie

Kogte ris

Fremgangsmetode:
Skær gulerødder i skrå skiver.
Skær rødløg i tern.
Skær peberfrugt i strimler.

Steg gulerødder og rødløg i olien. Tilføj peberfrugt efter et par minutter.
Tilføj citronsaft plus salt og sukker og steg videre i noget tid.
Servér med kogte ris og evt. stegte sesamfrø på toppen.

Du kan samtidigt tilføje krydderier efter smag, og alle mulige andre grøntsager! Hvide løg, broccolli, tomater, rodfrugter, blomkål, chili, squash osv.


Nudler med nem karrysjovs

En lækker spicy karrysovs lavet på kokosmælk - jeg har nu endelig "perfekteret" den!

Ingredienser: 
1 dåse kokosmælk 
1 mellemstort løg
2 fed hvidløg
2 store tsk thaikrydderi-blanding fra Urtekram (2 spsk hvis du bruger en 450 ml dåse)
2 tsk rød curry paste
Lidt olie

Nudler

Fremgangsmetode:

Steg løg og hvidløg på en pande med krydderiblandingen.
Tilføj kokosmælk samt karry pasta og rør godt rundt.

Kog nudler - og hæld på med karrysovs!

Kan nok også laves med lidt flere stegte grøntsager, men det har jeg aldrig gjort, da jeg altid har lavet det når det skulle gå hurtigt og være lidt klamt usundt, hæhæ.


Når-Det-Skal-Gå-Hurtigt burgere

De mest simple, vildt lækre, lidt snaskede tømmermænds burgere! Yes!

Ingredienser: 

En pose købeburgerboller
Anammas basilikumsdeller/bøffer
Agurk
Syltet agurk 
Ketchup

Steg Anammas deller/bøffer i lidt olie på panden. Eller varm dem i ovnen (evt. med pomfritter/kartofler)
Varm burgerboller. Prop kethcup på som du kan lide, tilføj deller/bøffer og agurk.

Simpelt, hurtigt, lækkert, fat-veganer style! Jeg kommer altid til at spise tre, hæhæ.

Nannas Veganske Nudellasagane

Jamen jeg havde bare haft lyst til lasagne i over 2 uger uden at have haft tid til at lave det! Så skulle det altså være nu! Og med de ting jeg havde i lejligheden!

Tomatsovs: 
125 gr Soy4You lys
1 dåse hakkede tomater
2 mellemstore løg
2-3 fed hvidløg
1-2 spsk olivenolie
500 ml vand
2 tsk / terninger grøntsagsbouillon
Lidt ketchup
Lidt sojasovs
Paprika
Cayennepeber
Oregano
Baslikum

Bechamelsovs:
3 dl natural sojamælk
citronsaft
revet muskatnød
1 tsk oregano
1 tsk timian
3-5 tsk gærflager
meljævning (7 spsk vand og 3 spsk hvedemel)

2 x firkanter nudler (man kunne også bruge lasagneplader, pasta, kartofler, auberginer o.a. der bliver til lækre lag)

Fremgangsmetode:

Steg og svits løg samt hvidløg i olien med cayennepeber og paprika. Chili kunne også være en idé.
Tilsæt tomatsovs samt oregano og basilkum. Lad det koge.
Tilsæt herefter 500 ml vand samt grøntsagsboullion. Herefter ketchup og sojasauce.
Lad det simre lidt og tilføj herefter Soy4You. Tilsæt mere vand hvis nødvendigt.

Bland sojamælk med citronsaft, muskatnød, oregano, timian og gærflager i en lille gryde.
Få det op at koge.
Tilsæt herefter meljævning og pisk/rør godt. Det er vigtigt sovsen koger når du hælder jævningen i.
Lad det herefter koge 3-5 minutter ekstra.

Saml lasagnen ved at starte med et lag bechamelsovs, herefter nudler, kødsovs, bechamel osv.

Det skulle nogenlunde se sådan ud nu:


Sættes i ovnen i 25-30 minutter ved 200 grader. Enjoy!